05-08-2025
– en kompetenceanalyse fra Klima Kompetencer Sjælland
Indledning
Landbrugssektoren står over for omfattende forandringer som følge af klimaforandringer, teknologiske fremskridt og ændrede krav fra både lovgivning og forbrugere. Den grønne omstilling kræver, at fremtidens landmænd får nye kompetencer, der går ud over traditionel plante- og husdyrproduktion. Denne analyse fokuserer på, hvilke kompetencer der vil være nødvendige for at håndtere de nye krav og muligheder, som den grønne omstilling medfører for erhvervsuddannelsen til landmand.
Udviklingstendenser i landbruget
Den grønne omstilling i landbruget handler i stigende grad om reduceret klimaaftryk, cirkulær økonomi, øget biodiversitet og bæredygtig produktion. Der ses en stigning i præcisionslandbrug, digitalisering, droner og sensorteknologi, som muliggør mere ressourceeffektiv og datadrevet produktion. Dertil kommer skærpede klimakrav fra EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), nationale klimamål og øgede forventninger til dyrevelfærd og økologi. Landbruget udvikler sig fra en primærproduktion til en højteknologisk og miljøreguleret branche, hvor innovation og dokumentation er nøgleord.
Centrale kompetencebehov
Med udgangspunkt i ovenstående udvikling er følgende kompetenceområder særligt vigtige:
1. Teknologiforståelse og digitalisering
Landmanden skal kunne anvende avancerede digitale værktøjer som GPS-styrede maskiner, sensorer, software til foderoptimering og droner til markovervågning. Det kræver kompetencer inden for dataindsamling, analyse og anvendelse af digitale beslutningsværktøjer. Teknologiforståelse er afgørende for at kunne optimere ressourcer og reducere miljøbelastningen.
2. Klima- og miljøbevidsthed
Landmanden skal forstå samspillet mellem produktion og klima, herunder effekterne af drivhusgasser, jordens kulstofbinding og klimapåvirkningen af husdyrproduktion. Kendskab til klimatiltag som reduceret kvælstoftilførsel, udtagning af lavbundsjorde og grøn gødning bliver nødvendigt.
3. Bæredygtig plante- og husdyrproduktion
Der stilles krav om, at den kommende landmand kan arbejde med sædskifter, jordforbedring, naturlig skadedyrsbekæmpelse og fodersystemer med lavt klimaaftryk. Økologisk produktion og agroøkologiske principper vinder frem og kræver specifik faglig viden.
4. Cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet
Affald skal ses som en ressource. Kompetencer i at udnytte restprodukter fra produktion og omsætte dem til fx biogas, kompost eller nye produkter bliver centrale. Ressourceoptimering handler også om at nedbringe spild, fx i foderkæden eller energiforbrug.
5. Dokumentation og myndighedskrav
Krav om sporbarhed og dokumentation stiger markant. Landmanden skal kunne dokumentere indsats og resultater ift. miljø, dyrevelfærd, gødning og pesticider. Det kræver viden om lovgivning, standarder og digital registrering.
6. Naturforvaltning og biodiversitet
Fremtidens landbrug skal bidrage til at genskabe og bevare naturen. Det betyder, at landmanden skal kunne arbejde med naturpleje, randzoner, vildtstriber og rotationsgræsning. Samtidig skal der være indsigt i biologisk mangfoldighed og samspillet mellem produktion og økosystemer.
7. Kommunikation og samarbejde
Landmanden skal kunne indgå i samarbejde med konsulenter, forskere, myndigheder og lokalsamfundet. Evnen til at formidle praksis og resultater, samt indgå i netværk og tværfaglige teams, bliver vigtig for forankring og innovation.
8. Økonomisk og strategisk ledelse
Den grønne omstilling er ikke kun teknisk, men også forretningsmæssig. Kompetencer i grøn forretningsudvikling, bæredygtig investering, risikovurdering og strategisk planlægning vil være en integreret del af moderne landbrugsdrift.
Perspektivering for erhvervsuddannelsen
Kompetencerne skal ikke ses som tilvalg, men som integrerede i fagligheden. Den grønne omstilling påvirker alle trin af landbrugsuddannelsen – fra grundlæggende jordforståelse og dyrepleje til strategisk virksomhedsledelse. For at sikre en bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid for dansk landbrug må disse kompetencer systematisk indarbejdes i undervisning, praksis og prøver.
Konklusion
Landbruget bevæger sig fra traditionel fødevareproduktion mod en integreret grøn sektor, hvor bæredygtighed, teknologi og tværfaglighed er omdrejningspunkter. Uddannelsen af fremtidens landmænd må afspejle dette. De nødvendige kompetencer spænder bredt fra praktisk viden om klima og natur til avanceret teknologiforståelse, ledelse og innovation.
Kilder
- CEDEFOP: “Skills for green jobs – European synthesis report” (2021)
- EU-kommissionen: “Farm to Fork Strategy” (2020)
- SEGES Innovation: Klimaværktøj og klimamål for landbrug
- Regeringens Klimapartnerskaber – Fødevareklyngen (2020)
- Dansk Landbrug og Fødevarer: “Grønne kompetencer til fremtidens landbrug” (2022)
- Gate21: ”Kompetencebehov i den grønne omstilling” (2023)
- Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen (2025)