14-07-2025
– en kompetenceanalyse fra Klima Kompetencer Sjælland
Branchen i forandring
Anlægs- og bygningsstruktørerne står centralt i fremtidens grønne omstilling. Klimaforandringer, CO₂-aftryk fra beton og behovet for klimatilpasning ændrer både arbejdsopgaver og kompetencekrav. EU’s Green Deal, cirkulær økonomi og den danske strategi for bæredygtigt byggeri driver udviklingen, hvor struktørens rolle bliver mere teknisk, digital og miljøorienteret.
Konkret peger analyser fra bl.a. CEDEFOP og OECD på, at struktørfaget i stigende grad skal bidrage til bæredygtig infrastruktur, skybrudssikring, affaldshåndtering og energieffektive konstruktioner. Kompetencerne skal styrkes i samspil med udviklingen af ny teknologi, arbejdsmetoder og krav til dokumentation.
Fremtidige kompetencebehov
1. Klimatilpasning og afvanding
Struktøren skal kunne etablere og vedligeholde regnvandshåndtering, LAR-løsninger og permeable belægninger. Det kræver viden om afvandingsteknik, dimensionering af regnvandsanlæg og anvendelse af materialer med lav miljøbelastning.
2. Beton og bæredygtighed
Fremtidens struktør skal kunne arbejde med lavemissionsbeton, genbrugsmaterialer og tilpasse udførelsen efter klima og årstid (vinterforanstaltninger, hærdetid mv.). Kompetence i betonteknologi, kvalitetssikring og dokumentation bliver afgørende.
3. Affaldshåndtering og ressourceoptimering
Der skal planlægges byggepladsindretning og logistik med fokus på sortering, genanvendelse og minimering af affald. Eleven skal kunne udarbejde procedurer og kende gældende miljøregler.
4. Digital afsætning og dokumentation
Digitale færdigheder er nødvendige i afsætning, nivellering, måling og planlægning. Der er behov for kompetencer i brug af CAD/BIM, 2D- og 3D-tegninger og digital afrapportering.
5. Energiforståelse og konstruktion
Struktøren skal kunne indgå i opbygning af konstruktioner med fokus på isolering, tæthed og energieffektivitet. Det indebærer viden om varmetab, dugpunkt og materialevalg ud fra klimahensyn.
6. Arbejdsmiljø og ergonomi
Med øget brug af tungt udstyr og krav om bæredygtig praksis skal struktøren kunne planlægge sikre arbejdsgange, anvende tekniske hjælpemidler og bidrage til arbejdsmiljøstyring.
7. Kvalitetssikring og myndighedskrav
Struktøren skal kunne udføre proceskontrol, registrere kvalitet og sikre overholdelse af myndigheders regler for byggeri og anlæg, herunder ESG- og miljøstandarder.
8. Tværfagligt samarbejde
Evne til at samarbejde med ingeniører, energikonsulenter, landskabsarkitekter og byplanlæggere er centralt, især i klimatilpasningsprojekter og grønne anlæg.
9. Maskinforståelse og emissionsreduktion
Kompetencer i korrekt brug, vedligehold og miljømæssig optimering af entreprenørmaskiner bliver vigtige, særligt i forhold til CO₂-aftryk og overholdelse af grønne udbud.
Konklusion
Struktøruddannelsen har et stærkt fundament i teknisk håndværk, men skal i stigende grad bygge ovenpå med grøn viden og tværfaglige kompetencer. Anlægs- og bygningsstruktørens rolle bliver central i gennemførelsen af klimatilpasning, emissionsreduktion og cirkulært byggeri, og kræver en fremtidssikret kompetenceprofil.
Kilder
- CEDEFOP (2023): The greening of the EU construction sector
- CEDEFOP (2021): Skills for Green Construction
- ETF (2022): Greening of VET and labour market transitions
- OECD (2023): Assessing and Anticipating Skills for the Green Transition
- Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri (2023)
- Uddannelsesordning for anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, version 7 (2025)
- Concito (2022): Klimadatabasen for byggematerialer